Mød ph.d.-studerende Kristine Bunyoz fra CAG Research in OsteoArthritis Denmark (ROAD)

Mød ph.d.-studerende Kristine Bunyoz fra

CAG Research in OsteoArthritis Denmark (ROAD)

CAG Research in OsteoArthritis Denmark (ROAD)

Ph.d.-studerende:
Kristine Bunyoz,
læge, ph.d.-studerende,
Ortopædkirurgisk Afdeling,
Amager Hvidovre Hospital.

Kristine Ifigenia Bunyoz

Hvad går dit ph.d.-projekt ud på?

“Gennem mit ph.d.-projekt ønsker vi at undersøge, om tilstedeværelsen og mængden af betændelsesstoffer og krystaller i blod og ledvæske har en betydning for, hvordan knæartrose præsenterer sig på røntgen, og om niveauet kan have en betydning for patienternes smerter og funktionsniveau efter hhv. operativ/ikke-operativ behandling. Derudover ønsker vi at undersøge, om det kirurgiske traume som pådrages under en knæoperation med hhv. hel- og delprotese har en betydning for graden af smerter, komplikationer og funktionsniveauet efter operationen”.

 

Hvad betyder det at være en del af en CAG?

“CAG ROAD giver en unik mulighed for tværfagligt samarbejde, både specialer og faggrupper imellem. At have en fælles vision om at udvikle og bedre tilværelsen for artrosepatienter er både inspirerende og efter min mening vejen frem, hvis målsætninger skal opnås. Som ung forsker får man mulighed for at blive inspireret og lære af de bedste inden for ens felt, hvilket fremadrettet styrker ens egen forskning. Bl.a. har vi et årligt artrosesymposium, som lige er blevet afholdt i maj 2022, som formidler den nyeste forskning inden for artrose. Jeg ser frem til flere lærerige og inspirerende arrangementer”.

Kristine Bunyoz

25.05.2022

Artrose CAG ROAD om slidgigtGrafik, nyhed, HEMATOLOGY