Mød ph.d.-studerende Birk Mygind Grønfeldt fra
CAG Research OsteoArthritis Denmark (ROAD)
CAG Research OsteoArthritis Denmark (ROAD)
Ph.d.-studerende:
Birk Mygind Grønfeldt
Studiet udføres i samarbejde med Hvidovre Hospital og Næstved Sygehus’ ortopædkirurgiske afsnit, samt København, Hvidovre, Næstved, Slagelse og Roskilde Kommuners genoptræningscentre. Studiet har “base” i Klinisk Forskningsafdeling på Hvidovre Hospital.
Projektets titel
Does rehabilitation work after total knee replacement? DRAW-TKA
Hovedvejleder
Thomas Quaade Bandholm
Klinisk Forskningsafdeling, Hvidovre Hospital
Bi-vejleder
Anders Troelsen
Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Øvrige vejledere
Seniorforsker Jeanette Wassar Kirk
Klinisk Forskningsafdeling
Postdoc Rasmus Skov Husted
Klinisk Forskningsafdeling
Hvad går dit ph.d.-projekt ud på?
På tværs af regionerne i Danmark varierer genoptræningstilbuddet ved udskrivelse efter knæalloplastik fra en genoptræningsplan og adskillige ugers holdtræning, til at man får en folder med enkle øvelser med hjem. På nuværende tidspunkt tilbydes disse forløb på en “sund fornuft”-basis, da der er mangel på videnskabelige studier, som kan underbygge anbefalinger til dette genoptræningsforløb efter operationen.
Målet med ph.d.-projektet er at undersøge, om patienterne får reel gavn af at indgå i et terapeutisk genoptræningsforløb, sammenlignet med at de selvstændigt vender tilbage til deres præ-operative aktiviteter, som de føler de kan, uden et terapeutisk genoptræningsforløb. Ph.d.-projektet vil levere viden, som kan anvendes i at danne konsensus omkring dette post-operative forløb.
Hvad betyder det at være en del af en CAG?
“At være med i en CAG er en eminent måde at indgå i et stort netværk af forskere, i ROAD-CAG specifikt forskere der arbejder med osteoartrose (slidgigt). At være en del af sådant et netværk betyder, at jeg har adgang til Danmarks førende forskere i mit forskningsfelt og kan trække på deres erfaring og viden, hvilket højner kvaliteten af min egen forskning. Jeg synes, det er vigtigt at have et solidt fagligt bagland og kollegial opbakning, når man forsker – det giver ROAD-CAG mig”.
Birk Mygind Grønfeldt
26.04.2022