Sideløbende med at DTU indtræder som én af to nye partnere i samarbejdet Greater Copenhagen Health Science partners (GCHSP), styrker universitetet sit sundhedsteknologiske område med et nyt stærkt Institut for Sundhedsteknologi. Begge dele handler om at udnytte de synergier, der opstår, når forskningen knyttes tættere sammen på tværs af fagligheder og organisationer. For de nye sundhedsteknologiske løsninger instituttet skal være med til at frembringe, vil ske i tæt samarbejde med de sundhedsvidenskabelige ekspertiser på universiteter og hospitaler.
Teknologien i sundhedssektoren
Det nye Institut for Sundhedsteknologi samler en række af de sundhedsteknologiske videnskabelige fagligheder på DTU. Etableringen af instituttet er ifølge prorektor Rasmus Larsen et udtryk for et sundhedsområde, som er blevet mere komplekst og som i stigende grad er afhængig af avanceret teknologi. Det gælder i høj grad hospitalerne, som allerede i dag er meget teknologiske, ligesom at sundhedssektoren generelt er forbruger af noget af den mest avancerede højteknologi.
Rasmus Larsen har været involveret i etableringen af DTU’s nye institut såvel som udvidelsen i GCHSP-samarbejdet, og han har indgående kendskab til de tætte samarbejder i sundhedssektoren og hvorfor de er så vigtige.
”Gennem de sidste 20 år har vi været meget optaget af, hvordan vi organiserer os på DTU i forhold til den sundhedsteknologiske forskning. I dag har hele 20 procent af DTUs forskere sundhedssektoren som en vigtig anvendelsessektor og vi forudser at flere ingeniører fra vores nye institut vil få direkte ansættelse i sundhedssektoren. Nogle af dem direkte ved hospitalerne andre i virksomheder i den brede life scienceindustri, hvor de vil udvikle nye services og produkter til sundhedssektoren”, fortæller Rasmus.
Det sammenhængende sundhedsvæsen
De nye sundhedsteknologiske løsninger skal være med til at understøtte ambitionen om et mere sammenhængende sundhedssystem. Dette står dog ifølge Rasmus ikke alene, men skal gå hånd i hånd med et øget samarbejde mellem de teknologiske kompetencer og de klassiske sundhedsvidenskabelige fagligheder på universiteter og på hospitaler. Netop det er en af tankerne bag samarbejdet i Greater Copenhagen Health Science Partners.
Det handler nemlig også om, at der er nogle uudnyttede synergier på tværs, som kan anvendes bedre til gavn for patienterne.
”Den forskning vi skal bedrive, kan vi kun gøre sammen med de sundhedsvidenskabelige og de kliniske miljøer. Det er translationsvejen for forskningen. Sammen er vi en meget attraktiv samarbejds- og innovationspartner for de store internationale virksomheder. Det er en af styrkerne ved at samle alle de komplementære kompetencer nationalt”, siger Rasmus.
Innovation og samarbejde
Både herhjemme og i udlandet stiller både politikere og befolkninger større krav om bedre sundhed og det er i dag muligt at behandle, kurere og forebygge mange flere sygdomme end tidligere. Forskningen er her en vigtig katalysator for den innovation, der skal til for at imødekomme de stigende krav til sundhedsområdet, men også evnen til at skabe virksomheder som kan konkurrere på det voksende marked i life science-industrien er vigtigt for vores sundhedsydelser.
Sundhedssektoren er et meget reguleret marked. Hvis noget skal blive til en ny diagnostik, skal det anderkendes og godkendes i sundhedssystemet. Ligeledes skal et nyt produkt godkendes af myndigheder og det kan være udfordrende for en lille virksomhed.
”Med et større institut og et tættere samarbejde i GCHSP og med virksomhedernes organisationer kan vi understøtte, at det bliver nemmere at få nye behandlinger hurtigere ud til patienterne. Vi skal skabe produkter, som sundhedsvæsnet kan bruge, men også som virksomhederne kan afsætte på det kommercielle marked. Sammen skal vi positionere os, så danske virksomheder i endnu højere grad kommer ud på det internationale sundhedsteknologiske marked. De ingeniører vi uddanner på DTU’s nye institut skal være med til det.
Sammen med vores partnere i GCHSP kan vi se på, hvordan vi udvikler nye teknologier, behandlinger og uddannelser, som kan være relevante for de fremtidige udfordringer i sundhedssektoren”, slutter Rasmus.
Om DTU
DTU – Danmarks Tekniske Universitet er Danmarks største ingeniøruddannelsessted og har blandt deres uddannelser ni uddannelser, som uddanner ingeniører rettet mod sundhedssektoren. Fx Diplom i Sundhedsteknologi, Kandidat i Medicin og Teknologi og MSc i Neuroscience and Neuroimaging.
DTU’s nye Institut for Sundhedsteknologi åbner den 1. januar 2019.
Læs mere om DTU’s nye Institut for Sundhedsteknologi
Rasmus Larsen er prorektor på DTU og har en lang erfaring bag sig, bl.a. som institutleder på Institut for Matematik og Computer Science og som professor og lektor i billedanalyse. Hans egen forskning i billedanalyse har været rettet mod sundhedssektoren. Rasmus blev ansat ved DTU i år 2000.
