CAGs indhenter millioner til translationel forskning

3 CAGs har tilsammen modtaget 5.952.995 millioner kroner fra Region Hovedstadens Forskningsfond. Bevillingen understøtter den fælles strategiske satsning inden for det translationelle samarbejde mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet – CHSP.

CAG-bevillingerne styrker den patientnære forskning i de 3 CAGs, som skal højne både forskning og patientbehandling samt løfte uddannelsesniveauet blandt studerende og sundhedsfagligt personale.

Styrket CHSP-samarbejde

Bevillingerne understreger et stort fokus på den translationelle forskning og viljen til at satse yderligere på samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet kaldet Copenhagen Health Science Partners (CHSP). CHSP er med sine 4 Clinical Academic Groups (CAGs) en fælles strategisk satsning og tildelingen af bevillingerne sker samtidig med, at partnerskabet har annonceret en udvidelse med en række nye CAGs.

CAGs repræsenterer den translationelle forsknings styrker

Midlerne til sundhedsforskning er øremærket projekter, der gavner patientbehandling i dag og i fremtiden. Her spiller den translationelle forskning, som netop CAG repræsenterer, en betydningsfuld rolle for bedre og hurtigere behandling af patienterne. De etablerede CAGs består af både universitetets basalforskere og klinikerne på hospitalerne. Det er med til at bane vejen for en kortere vej fra forskning i laboratorierne til den kliniske praksis på hospitalerne. Ligeledes kommer forskningen tæt på det patientnære miljø og kan imødekomme nye behov i behandlingssystemet.

CAGs

CHSP CAGs er en strategisk prioriteret satsning mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet, der styrker det translationelle samarbejde, forskningen, patientbehandlingen, hospitalerne, medicinalindustrien og uddannelserne.

Bevillinger til CHSP CAGs

Læs mere om CAGs

Se opslag for nye CAGs i CHSP

  • Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning har i alt bevilget 18,6 millioner kroner til blandt andet til større strategiske forskningssatsninger og forskning inden for spirende forskningsfelter.
  • Regionen har i alt modtaget 108 ansøgninger i 2017. Heraf har 14 forskningsprojekter opnået en bevilling. Bevillingsmodtagerne er bedømt af et uafhængigt bedømmelsesudvalg af aktive forskere.
  • Alle GAG har modtaget funding via ’Delpulje 1: Store projekter indenfor sundhedsforskning’. Puljen uddeles til strategiske forskningssatsninger i Region Hovedstaden. Af puljens 12.714.975 kroner har 9 projekter ud af 30 ansøgninger modtaget funding.

Læs mere om Region Hovedstaden Forskningsfond og bevillingsmodtagerne 

Nyhed, bevilling til præcisionsdiagnostik i cardiology, CARDIOLOGY, stetoskop oven på kardiogramHistorisk stor gen-analyse skal forbedre hjertepatienters behandling