CAG ph.d.-forløb styrker tværfaglig sundhedsforskning og baner vejen for attraktive stillinger i fremtidens sundhedsvæsen

Unge ph.d.-forskere i de tværgående forskningsgrupper CAGs bliver tidligt i deres karriere anledet til at anskue sundhedsforskning i et helhedsperspektiv. Sammen med forskere, læger og andre sundhedsfaglige specialer bidrager de til at fremme et lærende og nysgerrigt forskningsmiljø, hvor viden integreres på tværs af hospitaler og universiteternes sundhedsforskning og hvor de på samme tid styrker deres karrieremuligheder til fremtidens sundhedsvæsen.

Der eksisterer i dag en organisatorisk og kulturel kløft mellem forskere og klinikere fra universiteter og hospitaler, som betyder, at det kan være svært at overføre vigtig viden mellem områderne. Tværgående forskningsprojekter som implicerer både forskere og klinikere, er i den forbindelse et vigtigt middel til at sikre, at viden fra begge områder bliver delt og hurtigst muligt kommer patienterne til gavn. I de tværgående forskningssamarbejder Clinical Academic Groups (CAGs) har man et særligt fokus på at integrere denne viden allerede tidligt i forskernes og klinikernes karriereforløb. Derfor bliver der i alle CAG-samarbejder tilknyttet flere ph.d.-studerende, som skal forske på tværs af hospital og universitet.

Som formand for CAG-samarbejdet Personalised Oncological Surgery (POS) har professor og overlæge Ismail Gögenur god erfaring med at integrere ph.d.-erne i det tværgående samarbejde inden for kirurgisk tarmkræft.

”Som ph.d.-studerende i en CAG har man en vejleder fra både den kliniske og den basale verden. Det betyder, at de unge forskere bliver trænet i at se patienter og sygdomme ud fra flere forskellige vinkler, og ved at møde folk fra forskellige miljøer får man mulighed for at tilegne sig flere kompetencer”, siger Ismail og tilføjer, at noget af den viden de ph.d.-studerende indhenter bliver overført til deres ph.d.-vejledere fra henholdsvis det basale og det kliniske område.Ismail Gögenur fortæller om CAG-p.hd. og fremtiden sundhedssamarbejde

I Ismails forskningsprojekt arbejder bl.a. kirurger, grundforskere, onkologer, anæstesilæger på at sætte rammerne for udviklingen af et digitalt værktøj, der kan assistere kræftlæger i deres beslutning om behandlingsforløb for den enkelte patient. To ph.d.-studerende skal deltage i udvikling af værktøjet.

”CAG-anatomien lægger op til en langt højere grad af tværfaglighed end de fleste samarbejder og man opnår et delejerskab for projekter på tværs af organisationer, som gør det muligt at dele viden på tværs af basal og klinisk forskning”, siger Ismail.

Når de ph.d.-studerende både kommer i klinikken og i universitetets forskningsmiljø, bidrager de til at skabe bro på tværs af professioner. Det faktum bekræfter en af hovedpersonerne i et andet CAG-forskningssamarbejde kaldet ROAD, som skal forbedre livskvalitet for personer med slidgigt gennem forebyggelse og behandling. Professor Søren T. Skou er forskningsleder ved Afdeling for Fysio- og Ergoterapi på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og har med sin egen forskning haft stor succes med at tage udgangspunkt i klinisk relevante problemstillinger og implementering af nyeste viden i praksis.

”For at nedbryde siloer skal vi bygge fællesskaber. Vi skal styrke samarbejdet, og for at gøre det skal vi finde på initiativer, der sikrer at folk går sammen på tværs. Er man åben for andre måder at tænke og gøre tingene på, så kan man lære rigtigt meget af hinanden i et samarbejde som det, der eksisterer i en CAG gruppe. For man lærer mere af folk, der ikke er som en selv, selvom det også kræver mere.

Søren T. Skou fortæller om CAG-ph.d. og sundhedssamarbejde

Fra et klinisk perspektiv er der i stigende grad brug for, at se mennesket som en helhed, og har man haft flere indfaldsvinkler f.eks. gennem sit ph.d.-forløb, er man mere trænet til det. Jeg oplever også, at flere fondsopslag lægger op til et bredt samarbejde, hvor der skal tænkes tværvidenskabeligt. Her kan det være godt at have et bredt netværk, som det man opnår som ph.d. i en CAG samt et godt kendskab til andre inden for eget forskningsfelt. Med en CAG-ph.d. kan man derfor nemmere indgå i de samarbejder, som i højere grad etableres af fonde og sundhedsorganisationerne”, siger Søren.

Det karrierefremmende perspektiv for ph.d.-erne i forbindelse med det tværgående forskningssigte fremhæver også Ismail Gögenur.

”En af gevinsterne for CAG-ph.d.-en er, at man er eksponeret for eksperter med forskellige kompetenceprofiler, som gør, at man kan opnå gode stillinger i fremtiden f.eks. som læge eller i industrien, fordi man er bred i sin uddannelse”, siger Ismail.

Både Ismail og Søren oplever, at når det gælder forskning på tværs af universiteter og hospitaler, så skaber de organisatoriske barrierer et særligt behov for personer, der kan samarbejde på tværs og binde grundforskning sammen med den kliniske forskning. De ph.d.-studerende kan her spille en vigtig rolle. En CAG er et netværk af kompetencer og ph.d.-erne udgør en essentiel del af cag’ens netværk, fordi de er med til at forankre samarbejderne i organisationerne og sikre at viden flyder på tværs af basal og klinisk forskning.

Søren Thorgaard Skou

Fysioterapeut, cand.scient., ph.d. og professor i træning og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) samt forskningsleder ved Afdeling for Fysio- og Ergoterapi på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.

Ismail Gögenur

Professor, overlæge dr.med. på Kirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital.

Børneastma - Greater Copenhagen Health Science PartnersSundhedsforskningssamarbejder og fælles databehandleraftaler