Databehandleraftaler kan hjælpe højt specialiserede sundhedsforskere med fælles forskning på tværs af organisationer

Muligheden for at dele data og inddrage relevant ekspertise i forskningsprojekter er afgørende for de tværorganisatoriske sundhedsfaglige forskningssamarbejder. Det understøtter nemlig kvaliteten i den kliniske behandling og udvikling af den sundhedsvidenskabelige forskning som helhed. Derfor skal vi sammen arbejde for, at højt specialiseret forskere fra relevante organisationer kan bidrage til konkrete projekter, uanset hvor de er ansat.

Blandt de sundhedsvidenskabelige forskere er samarbejder på tværs af organisationer ofte en nødvendighed for at få tilknyttet den rette ekspertise og de nødvendige data til et forskningsprojekt. Men et stort forskningsprojekt består ofte af mange forskellige elementer, som hver især kræver juridisk godkendelse og ofte tager mange ressourcer fra den egentlige forskning. Der er derfor både et stort ønske om en forenkling af de regler, der omfatter deling af data i forskningsprojekterne og om en fælles fortolkning af regler for databehandleraftaler på tværs af GCHSP-samarbejdet: Region Hovedstaden, Region Sjælland, DTU og Københavns Universitet.

Ny aftale med perspektiver for samarbejdet

Et af de tiltag der senest har fået luft under vingerne, er en bred aftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet. Aftalen skal spare tid og penge for forskere, videnskabelige assistenter og sagsbehandlere. Tid og penge der således kan frigøres til brug for klinisk behandling og konkrete forskningsprojekter til gavn for patienterne.

Berit Schwartz som er chef for Videnscenter for Dataanmeldelser står i spidsen for udviklingen af den nye aftale fra Region Hovedstadens side.

”Hidtil er databehandleraftaler blevet udarbejdet for hvert enkelt forskningsprojekt, selvom størstedelen af databehandleraftalerne er identisk fra projekt til projekt. Den nye aftale betyder, at det ikke længere er nødvendigt at indgå enslydende aftaler fra projekt til projekt, da disse er forhandlet og fastlagt på overordnet plan”, forklarer Berit.

Aftalen i sin nuværende form omfatter ikke GCHSP-partnerskabets øvrige organisationer. Dog mener Berit, at aftalen har et stort potentiale i forhold til muligheden for at indgå lignende aftaler med flere centrale aktører i det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø. Juridisk set kræver en bredere aftale, at der indgås aftaler med hver enkelt organisation, vurderer hun.

Foran ligger stadig et arbejde med forskelle i den regionale fortolkning af sundhedsloven

Også i Region Sjælland er der stor interesse for at se på mulige gensidige aftaler mellem alle parterne i GCHSP. Her er Jesper Grarup ansvarlig for myndighedsfunktionen vedr. dataanmeldelser og han har derfor en solid indsigt i den kompleksitet dataområdet omgives af.

”En af de store udfordringer for forskningssamarbejderne findes i Sundhedslovens bestemmelse om tilladelse til at indhente og videregive data – ikke mindst pga. juridiske fortolkningsuenigheder på tværs af regionerne. I regionerne anvender vi mange forskellige it-udbydere og –løsninger, derfor kan sikkerheden i de eksisterende databehandleraftaler være svær at vurdere, medmindre vi beder om udvidet dokumentation og får løsningerne gennemgået ved it-sikkerhed, før vi kan indgå aftalen”, forklarer Jesper.

Jesper tilføjer, at forskningssamarbejder ofte er baseret på pro bono-samarbejder, hvor f.eks. en statistiker tilbyde sin assistance som databehandler, uden at kunne overskue om projektet lever op til alle de IT-sikkerhedsmæssige aspekter af databehandleraftalen. Et forskningsprojekt kan således støde på udfordringer af mere teknisk karakter som hvorvidt de IT-systemer der anvendes, lever op til EU Persondataforordningens krav.

Også Berit fremhæver Persondataforordningen og peger på EU som en vigtig brik i arbejdet for at hjælpe de tværgående forskningsprojekter på vej.

”Store dele af persondataretten bygger på tidligere direktiver og nu også på persondataforordningen. Det er praktisk, da alle medlemsstater i EU derved har samme udgangspunkt for reglerne om håndtering af personoplysninger. Men Forordningen har også medført et betydeligt øget fokus, og det er derfor svært for Datatilsynet at udarbejde vejledninger ned på meget specifikke områder. Det efterlader således bl.a. regioner, universiteter og andre institutioner med et vist ansvar for selv at finde løsninger inden for et komplekst retsområde”, forklarer Berit.

Uden for EU er beskyttelsen af personoplysninger op til de enkelte stater. Der er således stor variation i graden af beskyttelsen for de registrerede alt afhængig af, hvilket land håndteringen af oplysningerne foregår i uden for EU. EU-borgere kan opleve, at deres rettigheder ændres i det øjeblik der overføres data til lande uden for EU.

Berit understreger, at der til trods for barriererne og kompleksiteten er mange muligheder for at indgå stærke forskningssamarbejder internationalt og nationalt.

”I praksis kan langt de fleste forskningsprojekter gennemføres. Det kræver dog ofte noget papirarbejde, der kan stjæle uhensigtsmæssig tid fra forskerne. Her ligger der primært en juridisk og etisk udfordring i at sikre og opstille rammerne for effektive muligheder for at dele data uden at gå på kompromis med den registreredes grundlæggende ret til privatliv”, forklarer hun.

GCHSP

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er sat i verden for at fremme forskningssamarbejdet mellem partnerskabets fire organisationer Region Hovedstaden, Region Sjælland, DTU og Københavns Universitet.

Hvorfor er der så stort fokus på datasikkerheden på sundhedsområdet?

Deling af ikke mindst elektronisk data er, set fra et teknisk perspektiv, uhyre simpelt – og det bliver kun nemmere i takt med IT-kundskaben udvikler sig. Det er fx muligt at overføre komplette journaler på tusindvis af patienter, store registre med oplysninger om millioner af borgere og andre følsomme oplysninger med få klik på en computer. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigere end nogensinde før, at vi er særlige opmærksomme på beskyttelsen af personoplysninger og har en effektiv lovgivning om håndteringen af personoplysninger, så oplysningerne ikke går tabt eller kommer uautoriserede i hænde.

Regionerne anvender så bredt et spekter af forskellige it-udbydere og –løsninger. Derfor kan sikkerheden være svær at vurdere, medmindre de beder om udvidet dokumentation og skal have løsningerne gennemgået ved it-sikkerhed, før en aftale kan indgås.

Hvad indebærer en databehandleraftale?

Når en forsker der f.eks. er ansat i en af Regionerne ønsker at inddrage ekspertise fra eksempelvis et universitet er det et krav som følge af persondataforordningen, at der udarbejdes databehandleraftaler. En databehandleraftale har bl.a. til formål at fastlægge ansvaret for databehandling af personoplysninger, herunder hvilke opgaver databehandleren skal udføre for den dataansvarlige.

Berit Schwartz og Videncenter for Dataanmeldelser i Region Hovedstaden

Berit Schwartz arbejder til daglig med at hjælpe forskerne i Region Hovedstaden med at indgå vigtige dataaftaler med andre forskningsinstitutioner i Danmark og i udlandet. Som juridisk chef for Videnscenter for Dataanmeldelser kender Berit de udfordringer, som reglerne for datadeling giver for forskningssamarbejderne.

Videnscenter for Dataanmeldelser arbejder, ligesom det øvrige sundhedsvæsen, for at sikre patienter en effektiv behandling, herunder at understøtte den sundhedsvidenskabelige forskning.

Jesper Grarup og Data og udviklingsstøtte i Region Sjælland

Jesper Grarup er Forsknings- og innovationschef og ansvarlig for myndighedsfunktionen vedr. dataanmeldelser i Region Sjælland. Data og udviklingsstøtte er et tværgående center, hvis kerneopgaver består i at understøtte hele organisationen på en række områder, herunder medvirke til at sætte en strategisk retning.

Begynd at skrive og tryk enter for at søge

CAG ph.d.-forløb styrker tværfaglig sundhedsforskning