Direktør: ”Greater Copenhagen Health Science Partners er en stor succes”

Nye typer samarbejde, flere muskler til at håndtere forskningsmæssige problemstillinger, mulighed for at konsolidere sig og tænke stort er fordele for de forskningsgrupper, som er en del af GCHSP-samarbejdet mellem regioner og universiteter.

“Helt fra vi startede GCHSP har der været fokus på anvendelighed og effekt for borgerne. Det at bygge bro på tværs af universiteter og hospitaler til gavn for patienterne”, siger direktør i GCHSP Per Jørgensen.

Samarbejdet har altså fra start været drevet af en ønske om at skabe en mere integreret sundhedssektor og en smidigere vej fra forskningen til klinikken og fra klinikken og til forskningen. Og direktøren holder sig ikke tilbage med at kalde konstruktionen en succes:

“På et operationelt niveau, har vi skabt en velfungerende ramme, der kitter den basale forskning, hospitalsforskningen og det kliniske arbejde sammen. På det organisatoriske niveau er vi lykkedes med at etablere et forum for dialogen om fremtidens sundhedssektor.”

Samarbejdet udgør dermed et stort skridt på vejen mod en endnu mere integreret sundhedssektor, hvor der er færre barrierer og en endnu højere grad af evidensbaseret praksis. Netop derfor har andre lande vist stor interesse for konstruktionen og en tilsvarende løsning er for nyligt er etableret på NTNU i Trondheim.

CAGs er motoren i samarbejdet

Kernen i GCHSP er de 12 Clinical Academic Groups (CAGs), der kan beskrives som tværgående kliniske akademiske forskningsgrupper. Her arbejder forskere og klinikere fra KU, DTU, Region Sjælland og Region Hovedstadens sygehuse og hospitaler sammen inden for et givent behandlings- og forskningsområde, f.eks. allergi, immunterapi eller hjertesygdomme.

De første 4 af GCHSPs 12 CAGs blev etableret i 2017, mens yderligere 4 er kommet til i hhv. 2018 og 2019.

Professor Søren Brunak, formand for en af de 4 første CAGs (Precision Diagnostics In Cardiology), sætter ord på, hvad gruppen er nået frem til:

“Vores samarbejde har allerede været involveret i opdagelsen af en ny arvelig hjertesygdom, og gjort det muligt at diagnosticere, hvorvidt man er arveligt disponeret for den. Vi forventer, at vores videre arbejde vil føre til identifikation af yderligere diagnostiske muligheder, der kan fungere som beslutningsstøtte for lægerne i klinikken. Et af vores fokusområder er iskæmisk hjertesygdom, hvor der er rigtigt mange patienter, og hvor behandlingen formodentlig kan individualiseres meget mere”, siger han.

Vender vi os mod en af de CAGs, der startede i 2018, forklarer professor og CAG-næstformand Stine Jacobsen, at forskerne i CAG Research in Osteoarthritis Denmark bl.a. sigter mod at medvirke til at revidere de nationale retningslinjer, der bruges som rettesnor for behandling af de over 900.000 danskere, der lider af slidgigt. Det gør gruppen bl.a. ved at anvende viden om basale sygdomsmekanismer opnået gennem forskning i slidgigt hos heste til at forbedre diagnostik og behandling af mennesker med slidgigt:

”CAG’ens overordnede mål er at skabe større livskvalitet for de ramte. Slidgigt fører årligt til samfundsudgifter for over 11,5 mia. kr. Vores forskning kan være med til at mindske det beløb ved at reducere lægebesøg og sygedage for den enkelte”, siger Stine Jacobsen.

CAG-næstformand og professor Palle Holmstrup, der repræsenterer en af de 4 nyeste CAGs (Research Center for Systemic Low-Grade Inflamation – CAG LOGINFLAM), har fokus på samspillet mellem inflammatoriske sygdomme som f.eks. parodontitis (tandkødsbetændelse), hjerte-karsygdom og type 2 diabetes. På trods af, at CAG-samarbejdet er i tidligt stade, så er forventninger også her store:

“Behandling af parodontitis kan forbedre blodsukkerværdien hos diabetes-patienter. Læg hertil en mulig reduktion af blodtrykket hos patienter med forhøjet blodtryk. Sidstnævnte er særligt vigtigt i forhold til de patienter, der lider af iskæmisk hjertesygdom (pga. forsnævring af hjertets kranspulsåre), hvilket er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark”, fortæller Palle Holmstrup og understreger behovet for at sætte parodontitis ind i en sammenhæng med andre betændelsessygdomme:

“Der er behov for øget samarbejde i sundhedssektoren mellem forskellige faggrupper – CAG’en forstærker muligheden for et tværfagligt samarbejde”.

Hvorfor danne en CAG?

Samlet peger Søren Brunak, Stine Jacobsen og Palle Holmstrup på, at de igennem deres respektive CAGs har etableret og videreudviklet samarbejde med forskere, de ikke før havde kontakt og samarbejde med. Det har givet dem komplimentære muligheder, ny indsigt og ikke mindst mulighed for at løfte nogle af de opgaver, der til tider kan være enormt svære at løse som enkelt forsker eller i en mindre gruppe. Det gælder håndtering af administrative opgaver, formulering af nye forskningsprojekter – gerne med tværfaglige perspektiver – og så det vedvarende arbejde med at skaffe forskningsmidler ved ansøgninger.

“CAG’en giver lidt flere muligheder for muskler til at håndtere nogle af de problemstillinger, der kan være i forskningen”, siger Stine Jacobsen.

Søren Brunak peger også på mulighederne for at konsolidere sig og tænke stort: ​”Inden for 3 år regner vores CAG med at kunne koordinere et større EU-konsortium sammen.”