Den 4. juni bød vi velkommen til 4 nye stærke forskningssamarbejder på tværs af hospitaler og universiteter. De skal sikre, at ny forskning hurtigere kan bruges til gavn for patienter. De nye Clinical Academic Groups (CAGs) skal skabe resultater inden for tarmkræft, hudkræft, kronisk inflammation i kroppen og området for kronisk syge ældre.
Bedre forebyggelse, mere præcise diagnoser og en effektiv behandling af patienter. Det er formålet med CAG, der er et samarbejde mellem forskere og klinikere fra hospitaler og universiteter. Samarbejdet foregår på tværs af GCHSP partnerskabsorganisationerne: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Nu lanceres der fire nye CAGs, der skal løfte og samle klinik, forskning, uddannelse og kompetenceudvikling inden for tarmkræft, hudkræft, kronisk inflammation i kroppen og området for kronisk syge ældre.
”Vi står over for en række sundhedsudfordringer, som er meget komplekse. Det skal forskningen være med til at løse. Til det har vi brug for store forskningssamarbejder på tværs af universiteter og hospitaler, hvor den basale, den translationelle, den kliniske og den sundhedsteknologiske forskning i fællesskab bidrager til at finde, udvikle og implementere løsninger. Det gør vi allerede i Danmark, men vi skal blive endnu bedre”, siger direktør for GCHSP Per Jørgensen.
Ved lanceringen fortæller repræsentanter fra de nye CAGs, om hvilken forskel deres samarbejde vil betyde for patienterne. Regionsrådsformændene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil begge være til stede ved fejringen i Mærsk Tårnet på Københavns Universitet og fortælle om de politiske visioner for samarbejdet.
Kort om de fire nye CAGs
Bedre og mere præcis diagnose til tarmkræftpatienter
I Danmark bliver 5.000 patienter hvert år diagnosticeret med tyk- og endetarmskræft. Mange behandles med operation, men hver fjerde patient udvikler komplikationer inden for en måned, mens hver tredje oplever tilbagefald.
Professor Ismail Gögenur fra Sjællands Universitetshospital og professor Ali Salanti fra Københavns Universitet vil med deres CAG reducere syge- og dødeligheden hos patienter med tyk- og endetarmskræft, der bliver opereret. Tidligere forskning har vist, at en personligt tilpasset behandling, som sikrer patienten den rette behandling på det rette tidspunkt, har stor betydning for følgesygdomsforebyggelse og sygdomstilbagefald. CAG’en vil derfor skabe en avanceret platform for klinisk forskning i personlig medicin inden for kirurgi gennem et samarbejde mellem grundforskere med speciale i big data, eksperter i translationelle laboratorieteknikker og et tværfagligt team af eksperter, der repræsenterer alle faser i patientforløbet.
Bedre behandling til patienter med kroniske betændelsessygdomme
Patienter med betændelsessygdomme som hjerte-karsygdom, leddegigt, type 2-diabetes og folkesygdommen parodontitis (tidligere kendt som paradentose) har kronisk lavgraderet inflammation i kroppen. Disse sygdomme hænger sammen, og den ene sygdom kan forværre forløbet af den anden. Selvom forskningen på området har fået stor opmærksomhed, er der brug for mere viden om de mekanismer, der forbinder sygdommene, så muligheder for behandling bliver forbedret. Meget tyder på, at sygdomsforløbene kan forbedres, hvis man hæmmer den systemiske lavgraderede inflammation for eksempel ved tværfaglig intervention i form af fysisk udfoldelse eller ved behandling af parodontitis.
Professor Peter Riis Hansen fra Herlev-Gentofte Hospital og professor Palle Holmstrup fra Københavns Universitet står bag inflammations-CAG’en. De har sat sig for at forbedre behandlingen for patienterne med kronisk inflammation i kroppen. Sammen med resten af CAG-gruppen af talentfulde grundforskere og en lang række kliniske specialister vil de bidrage med ny viden om de mange implicerede sygdomme og skabe synergier, der fremmer forskning, undervisning, innovation og klinisk implementering.
CAG Greater Copenhagen Research Centre for Systemic Low-Grade Inflammation (LOGINFLAM)
Skræddersyede behandlingsforløb til hudkræft
Hudkræft er den mest almindeligt forekommende form for kræft i verden, og den stigende forekomst af hudkræft er lige nu højere end for alle andre kræfttyper tilsammen. Hver dag bliver cirka 100 danskere diagnosticeret med hudkræft, og heraf vil 40 procent med tiden udvikle flere tumorer. På landsplan lider cirka 150.000 personer i dag af sygdommen, hvilket svarer til cirka tre procent af befolkningen.
Professor Merete Haedersdal fra Bispebjerg Hospital og professor Lars Kai fra Danmarks Tekniske Universitet vil sammen reducere forekomsten af hudkræft og de samfundsøkonomiske omkostninger, der er i forbindelse med hudkræftpatienter. Hudkræft-CAG’en vil samle de dermatologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland med eksperter i kunstig intelligens og sundhedsdata på DTU med henblik på at forbedre kvalitet og ligebehandling inden for patientpleje. Gennem et stærkt tværfagligt samarbejde vil de fokusere på individuel risikovurdering, forebyggelse, præcisionsdiagnostik og personligt tilpasset behandling med henblik på at levere et betydeligt bidrag til forskning, uddannelse og samfund.
Forbedret behandling af ældre borgere med akutte og kroniske lidelser
Ud af de i alt 1,3 millioner indlæggelser, der finder sted i Danmark hvert år, er 1 million akutte, og 70 procent involverer ældre. Når ældre bliver akut syge, bliver behandlingen ofte kompliceret af, at ældre har flere kroniske lidelser oven i den akutte sygdom, og fordi ældre bruger mange forskellige slags lægemidler. Det giver en øget risiko for bivirkninger fra medicin og en dårlige behandlingskvalitet.
Professor Ove Andersen fra Hvidovre Hospital og professor Lene Juel Rasmussen fra Københavns Universitet har sammen etableret en CAG om sammenhængen mellem aldring, akut sygdom og udviklingen af kroniske lidelser hos ældre. CAG’en har til formål at forbedre den akutte behandling til ældre og skrøbelige patienter, som indlægges akut og optimere sundhedsplejen af den aldrende befolkning i Danmark. Samarbejdet involverer en række sundhedsfaglig områder, akuthospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt forskere inden for både biomedicin, samfundsvidenskab, statskundskab og samfundsøkonomi til gavn for den tværfaglig uddannelse og udvikling af nye behandlingsmodeller til implementering i sundhedsvæsenet.
CAG Prognostication of Acute Recovery Capacity – in an Aging Population (ACUTE)
Om Greater Copenhagen Health Science Partners
Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet handler om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det gør GCHSP ved at styrke samarbejdsmuligheder mellem klinisk forskning og grundforskning. GCHSP er inspireret af en engelsk model fra King’s College i London, der har bragt grundforskningen på universitetet og den patientbaserede forskning på hospitalerne tættere sammen.
Universitetsforskere og kliniske forskere kan bruge GCHSP til at lære af hinanden og udvikle nye idéer. Det betyder både hurtigere videnskabelige resultater og bedre behandling af patienterne.
De første CAGs blev udnævnt i juni 2017 og den 28. juni 2018 blev der tilføjet fire nye CAGs. I august kom Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland med i samarbejdet og med lanceringen af fire nye CAGs den 4. juni 2019 bliver det til i alt tolv CAGs.
Samarbejdet giver mulighed for at styrke forskning, innovation og klinisk udvikling i Greater Copenhagen. I fællesskab kan de fire partnerorganisationer understøtte større projekter og prioriteringer inden for sundhedsforskning og dermed fremme sundheden for patienter og borgere i Østdanmark.
