Mød ph.d.-stud. Marie Hvelplund Kristiansen fra CAG The Zealand Inflammation Research Initiative (ZIRI)

Mød ph.d.-studerende Marie Hvelplund Kristiansen fra

CAG The Zealand Inflammation Research Initiative (ZIRI)

CAG The Zealand Inflammation Research Initiative (ZIRI)

Ph.d.-studerende:
Marie Hvelplund Kristiansen,
ph.d.-studerende,
Neurologisk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital (SUH), Roskilde

Ph.d.-studerende Marie Hvelplund Kristiansen

Titel på ph.d.-projekt

The JAK2V617F Mutation as a Novel Risk Factor of Ischemic Stroke (JAK2Stroke).

 

Hvad går dit ph.d.-projekt ud på?

“Mit ph.d.-projekt, JAK2Stroke, er et projekt under forskningssamarbejdet CAG ZIRI. Med projektet JAK2Stroke undersøger vi, hvor mange patienter med blodprop i hjernen, der har den ikkearvelige genmutation JAK2. JAK2-mutationen er en af genmutationerne bag udvikling af de kroniske blodcancere kaldet “de philapelphia negative myelo-proliferative neoplasier” (MPN). Patienter med MPN har en øget risiko for blodpropper, og vi ved, at JAK2-mutationen øger denne risiko. Befolkningsundersøgelser har vist, at JAK2-mutationen også findes hos individer uden MPN. Derfor er vores hypotese, at JAK2-mutationen i sig selv giver en øget risiko for blodpropper. Med projektet undersøger vi derfor blandt patienter med blodprop i hjernen:

  1. Forekomsten af JAK2-mutationen
  2. Om JAK2-mutationen medfører en øget aktivering af blodets celler som udtryk for en tendens til blodpropsdannelse.
  3. Om JAK2-mutationen er forbundet med ændringer i immunresponset som udtryk for kronisk inflammation.
  4. Om JAK2-mutationen er forbundet med øget risiko for udvikling af nye blodpropper og cancer samt forringet overlevelse”.

 

Hvad betyder det at være en del af en CAG?

“At være en del af CAG ZIRI betyder, at mine vejledere kommer fra både den basale og kliniske forskningsverden. Det bidrager til at styrke projektets faglighed og anvendelighed i den kliniske hverdag. På ugentlige CAG ZIRI møder og de årlige CAG ZIRI seminarer bliver jeg opdateret på de andre forskeres projekter i både basal og klinisk forskning. I sparring med gruppen finder jeg inspiration til at videreudvikle og højne kvaliteten af de projekter, jeg arbejder på”.

Marie Hvelplund Kristiansen

 

18.01.2023

Begynd at skrive og tryk enter for at søge

Download hæfte om de 18 CAGs i GCHSPCAG ZIRI_Greater Copenhagen Health Science Partners