ACUTE CAG bidrager til bedre udnyttelse af varme hænder og senge i en pandemitid

Sjældent har en skarp prioritering af ressourcer været så afgørende som under COVID-19-pandemien. Pandemien har tydeliggjort et stort behov for nye værktøjer, der kan støtte sundhedspersonalet på hospitalerne i at vurdere, hvem der skal indlægges eller ej. Og netop det har det tværgående forskningssamarbejde ACUTE-CAG i længere tid arbejdet på at udvikle i landets akutmodtagelser. Spørger man de specialiserede forskere i samarbejdet, som er etableret for at forbedre de akutte patientforløb samt behandlingen af sårbare kronisk syge og multisyge patienter, har sammensætningen af deres kompetencer skabt nye vinkler på området og haft betydning for afgørende inddragelse og forståelse af kompleks data.

I Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital modtager man mange ældre og multisyge patienter med komplekse og lange sygdomshistorier samt et behov for akut behandling. Men med ankomsten af COVID i foråret 2020 oplevede hospitalet en akut mangel på varme hænder og senge, og det blev pludseligt vigtigere end nogensinde før, at de hurtigt og sikkert kunne vurdere, hvilke patienter der havde mest brug for indlæggelse.

Da covid-patienterne i februar og marts begyndte at dukke op på akutmodtagelsen, kunne ingen forklare, hvorfor nogle blev mere syge end andre. Man kan derfor sige, at Covid faldt lige ned i det projekt, vi arbejdede med i ACUTE-CAG.

Professor Ove Andersen fra Amager og Hvidovre Hospital er formand for forskningssamarbejdet ACUTE-CAG, der skal forbedre behandlingen til ældre og skrøbelige patienter som indlægges akut.

”Da covid-patienterne i februar og marts begyndte at dukke op på akutmodtagelsen, kunne ingen forklare, hvorfor nogle blev mere syge end andre. Man kan derfor sige, at Covid faldt lige ned i det projekt, vi arbejdede med i ACUTE-CAG. Vores viden om multisyge og kronisk syge patienters evne til at komme sig under akut sygdom, kan vi anvende til bedre at forudse, om en patient skal indlægges eller ej og til at vurdere, hvorvidt de med en akut Covid-infektion er i større eller mindre risiko for respirationsproblemer. Det kommer til at hjælpe os i en evt. kommende bølge”, forklarer Ove Andersen.

suPAR afdækker patientens biologiske alder og behov for iltbehandling

Når en akut indlæggelse indebar en mulig COVID-19-infektion, tog akutmodtagelsen en særlig blodprøve bestående af biomarkøren suPAR. Den blev anvendt som en del af den kliniske vurdering af de multisyge patienters behandlingsbehov. Det var således muligt at vurdere, hvilke patienter der sikkert kunne hjemsendes og dermed frigøre senge og hænder til de patienter, der havde risiko for komplikationer.

suPAR er anvendt på Amager og Hvidovre Hospitals akutmodtagelse gennem flere år, men med Covid blev den ekstra relevant, fordi den hurtigt giver de sundhedsfaglige et billede af patienternes biologiske alder, deres evne til at komme sig og hvilke patienter man skal være særlig opmærksomme på i forhold til behov for iltbehandling eller anden forværring.

Translationel forskning styrker behandlingen af kronisk syge og multisyge patienter

Mens selve vurderingen af den enkelte patients behov for indlæggelse foregår i akutmodtagelsen, involverer udvikling af de metoder der anvendes til den kliniske vurdering en lang række forskere i ACUTE-CAG fra både hospitaler og universiteter.

På Københavns Universitet undersøger næstformand i ACUTE-CAG og direktør for Center for Sund Aldring Lene Juel Rasmussen hvilken rolle inflammatoriske biomarkører som suPAR spiller i immunsystemet og sammenhængen mellem inflammation, kroniske sygdomme og biologisk aldring.

”Over hele kloden ses en stigning i antallet af ældre i stort set alle samfund og aldringsprocessen er en af de største risikofaktorer for næsten alle kroniske sygdomme. Hvis vi øger vores viden om, hvordan vi kan forsinke aldersrelaterede sygdomme, vil det påvirke samfundsøkonomien og den enkelte borgers livskvalitet positivt.

Men aldring er en kompliceret proces, som har så mange aspekter, at vi kun kan forstå den via tværfaglig forskning og ved at inddrage erfaringer fra praksis. Her spiller samarbejdet mellem universitet og hospitaler en afgørende rolle. Derfor undersøger vi både aldringsprocesser i kroppens mindste dele over individ til samfund og kultur. Vi undersøger biologiske, sociale, psykologiske og kulturelle mekanismer i aldring og oversætter den viden til forebyggelse. Sådan at flest mulige mennesker kan får et godt, langt liv”, forklarer Lene.

På DTU Statistik og Dataanalyse sidder en anden af CAG-samarbejdets forskere lektor Anders Stockmarr. Anders anvender registerdata fra Hvidovre Hospital. Med de mange data kan han se, hvilke sygdomme der forekommer samtidigt.

”Når man arbejder med dataanalyse inden for sundhed, er det helt essentielt med et samarbejde med de sundhedsfaglige forskere. Som medlem af en CAG, har jeg et tættere netværk med netop nogle af nøglepersonerne, og jeg kan lettere orientere mig i forhold til, hvad der rører sig inden for feltet. Ligeledes er det nemmere at få kontakt til potentielle samarbejdspartnere, som man kan se muligheder i at arbejde sammen med. Min kontakt via CAG’en til bl.a. de kliniske forskere er meget nyttig. Den giver indblik i, hvad vi hver især kan, har indsigt i, og har mulighed for at bidrage med – men også hvad man ikke selv forstår fuldt, og har behov for yderligere viden om”, siger Anders.

Anders Stockmarr samarbejder også tæt med klinisk professor og CAG key-member Anne Frølich fra Videnscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom på Slagelse Hospital i Region Sjælland. Sammen kortlægger de fremkomsten af kroniske sygdomme og udvikling af dem i Danmark. Anne Frølich mener, at forskningssamarbejdet på tværs af organisationerne skaber en værdifuld ramme for forskningen i kronisk syge og multisyge patienter.

Det jeg ser, er, at der er opstået nye vinkler og nye muligheder.

”Forskningssamarbejdet i ACUTE-CAG er vigtig og jeg oplever, at det er blevet nemmere at samarbejde. Alle de forskellige kompetencer og viden skaber et godt drive, hvor vi inspirerer hinanden og sætter viden sammen på tværs. Det skaber en åbenhed i forskningsgruppen. Samarbejdet er også en styrke, fordi der i forskning er rigtigt meget, der afhænger af personlige relationer. Det jeg ser, er, at der er opstået nye vinkler og nye muligheder. Som læge har jeg både brug for indsigt i data, teknologi og biologi. Men store datamængder er svære at arbejde med, og jeg kan ikke hente de data, som jeg har brug for alene. Vi bliver nødt til at arbejde sammen, ellers kan det ikke lade sig gøre.

Den viden vi opnår med afsæt i vores fælles forskning, er vigtig for at forstå udviklingen af en række kroniske sygdomme. Skal vi optimere de akutte patientforløb for særligt ældre patienter, er de underliggende kroniske sygdomme og deres påvirkning på den ældres tilstand vigtige at vurdere og behandle. Det gælder også, når det kompliceres af nye og ukendte infektioner som f.eks. Covid”, forklarer Anne Frølich.

I dag bruger en 70-årig borger i gennemsnit sygehusvæsnets ydelser dobbelt så meget som yngre borgere, og borgere over 65 år står for halvdelen af udgifterne til sygehusbehandlinger. WHO har udpeget aldring som en af de store globale udfordringer.

Læs mere om ACUTE-CAG og andre CAGs (Clinical Academic groups) i Greater Copenhagen Health Science Partners