Koordinering af CAG’en – om motiver til forskningssamarbejder og hvordan de understøttes

Hvordan sikrer en CAG, at der bliver fulgt op på fælles aftaler i CAGen og at kommunikation og koordination lykkes på tværs af organisationer, forskningsprojekter og travle forskningsledere? CAG Research in OsteoArthritis Denmark (ROAD) er sammensat af højt profilerede specialister, der alle bidrager med vigtig viden til, hvordan CAG’en kan løfte artroseområdet. For at understøtte den fælles ambition har CAG’en valgt at understøtte samarbejdet med en koordinator, der binder CAGen sammen administrativt og følger op på de aftaler CAG-medlemmerne indgår.

At koordinere samarbejdet på tværs af læger og forskere fra hospitaler og universiteter kræver typisk en forskningskoordinator, der besidder mange forskellige kompetencer og som kan navigerer i et fagligt netværk på tværs af organisationelle strukturer og ledelsesveje. Den interne koordinering af en CAG er ingen undtagelse. Her skal der findes en fælles retning mellem forskellige forskningsvinkler i en CAG-gruppe, der primært består af ledere og som til dagligt arbejder i forskellige organisationer.

Hvilke områder varetager du som CAG-koordinator?

CAG koordinator Louise Elberg Pedersen har været med i CAG ROAD fra begyndelsen. Det giver hende et kendskab til alle CAG-medlemmer og indsigt i CAG’ens fagområde artrose også kendt som slidgigt. I CAG ROAD varetager hun bl.a. kommunikation, mødeplanlægning, funding, økonomi samt fremdrift og strateg i samarbejde med CAG-ledelsen. Hun er ligeledes tovholder for CAG-formandskabet og styregruppen.

”Jeg er inde over mange forskellige opgaver. Jeg sikrer også, at vi mødes i CAG-gruppen og at der bliver fulgt op, på det vi aftaler. Min rolle under ansøgningsprocessen var at få det, som formandskabet havde i hovedet ned på papiret og at koordinere de mange input til ansøgningen. Ansøgningen blev sendt frem og tilbage mellem alle styregruppemedlemmerne, så vi sikrede, at alle var med i ansøgningen. Det var en lærerig og spændende proces, men det har også haft den fordel, at jeg fra start har lært styregruppemedlemmerne at kende og omvendt.”

Hvordan holder I CAGen sammen?

Som koordinator mærker Louise tydeligt, at hun arbejder sammen med fagfolk, som især drives af, hvordan de kan løfte det område, de arbejder med.

”Jeg kan mærke, at CAG’en bliver prioriteret, selvom det er en ekstra opgave, der bliver lagt oven i deres øvrige arbejde. For CAG-medlemmerne handler det om at mødes med nogen, der brænder lige så meget for artroseområdet som dem selv og hvordan de sammen kan løfte deres forskningsområde til et nyt niveau. Men det handler også om, at få noget modspil på ens egne ideer, og gruppen er da også sammensat netop på baggrund af deres forskelligheder.

Det unikke ved CAG’ens konstellation er, at man får nye vinker på det fagområde, man beskæftiger sig med. Nogen har en meget klinisk vinkel, andre er forankret i grundforskningen, mens andre kommer med en radiologisk vinkel. Hele patientforløbet er repræsenteret – også den del der ligger, før vi møder patienten. Det giver alle i CAG’en indblik i de forskellige dele af og områder inden for artrose. Den øget kompleksitet der følger med, er katalysator for flere muligheder og er dermed også det, der kan løfte forskningsområdet til et højere niveau. Sammen skal vi dog hele tiden have CAGens overordnet mål for øje. Både i CAG ledelsen og i koordinationen på tværs af CAGen er det vigtigt at alle interesser varetages.”

Hvordan etablerer man et formandskab og finder de rigtige key-members?

”Da vi startede ansøgningsprocessen for at blive CAG, var der naturligvis flere relevante i vores netværk, som kunne indgå med de forskellige vinkler. Herudover har det også været nødvendigt at anvende andres netværk for at sikre andre vinkler på artroseområdet. Hvis man kun samarbejder med dem, man kender i forvejen, kan det forblive en lukket ring af viden. Ud over at CAG-medlemmerne skulle have et højt fagligt niveau på papiret, var det afgørende at det var folk, der var gode til at samarbejde.

I CAG ROAD begyndte idéen til at ansøge om at blive CAG i det kliniske miljø på Hvidovre Hospital. For os var det en udfordring at finde det basale samarbejde fra universitetssiden, da der på artroseområdet Ikke meget universitær forskning. Men det synliggjorde jo også, at der i den grad var et behov for et samarbejde på tværs – det har vi nu fået med CAG ROAD”, slutter Louise.