Forudsætninger og kriterier

En CAG skal have et strategisk sigte og et fagligt fokus, der går på tværs af miljøer. Inddragelse af eksterne parter fx fra Region Sjælland eller Danmarks Tekniske Universitet, kan være afgørende for en CAGs succes.

De overordnede kriterier for en CAG-ansøgning er dokumenteret excellent forskning inden for det givne område og et klart mål for den kliniske impact.

I 2018 skal CAG formandskabet (CAG-leder og viceleder) repræsenteres fra hhv. Region Hovedstaden og Københavns Universitet.

Herudover forventes CAGs at kunne leve op til følgende kriterier:

Målet

  • At fremme uddannelse og excellent forskning inden for alle discipliner på det sund-hedsvidenskabelige område
  • Klare kliniske outcomes og potentiel samfundsøkonomisk gevinst
  • En stærk fælles vision der tåler international revision

Organisering

  • Proven excellence eller potentiale herfor
  • Stærk og klar ledelse med organisatoriske færdigheder og stor viden om og erfaring med forskningsledelse
  • Potentiale for kommunikation, uddannelse & kompetenceudvikling, outreach og innovation
  • Stærkt internationalt netværk og plan for udvikling af det

Gennemførbarhed

  • Klar og realistisk beskrivelse af governancestrukturen i relation til CAG’en internt og i relation til både universitet og hospitaler
  • En klar implementeringsplan og troværdig gennemførbarhed
  • Konkrete forslag til innovative uddannelses- og læringstiltag inden for CAG’ens om-råde
  • Nødvendigt fundingpotentiale

Endvidere indgår det i vurderingen af den enkelte ansøgning, om området har behov for det organisatoriske løft, som ligger i udpegningen til CAG. Således vil et modent og fagligt stærkt miljø ikke nødvendigvis blive udpeget som CAG, hvis den fælles CAG-organisering og det faglige indhold ikke tilfører et markant fagligt løft af området til gavn for patienterne, og/eller at det foreslåede CAG-område i sig selv ikke tilføres væsentlig merværdi ved udpegningen.

Recent Posts